Søcaféen Tivoli

Voto 4.4 (media su 208 pareri)

Ved Tivoli Søen ligger den hyggelige og traditionelle, danske restaurant i utraditionelle omgivelser.

Søcaféen Tivoli


Søcafeen ligger på den smukkeste plet i Carstensens gamle have med udsigt til Tivolisøen, Fregatten Sct. Georg III samt Parterrehaven, som er fyldt med mange forskellige træer og smukke blomster.

I Søcafeen serverer vi traditionel dansk mad, som vores bedstemødre lavede den. Hvis du ser på vores smørrebrødskort, kortet med de varme retter eller dessertkortet, kan du se, at vi serverer velkendte retter med friske råvarer fra det gode, gamle, danske køkken. Mens du sidder og spiser lækker mad, kan du drømme dig tilbage til en svunden tid hos din mormor eller farmor og deres lune køkkener fyldt med hygge.

Søcafeen har i mange år været kendt for flere ting: kartoffelmadderne, tjenerne med deres røde seler, og de små, hyggelige båse, som var navngivet af nogle af vores stamgæster. Kartoffelmadderne serverer vi stadig, men de røde seler væk, og nye navne er ved at komme op i vores små båse. Heldigvis er nogle af tjenerne stadig de samme, og nye, dygtige er kommet til, så betjeningen er ligeså professionel, som den altid har været. Vi bestræber os som altid på at gøre dit besøg i Søcafeen til en uforglemmelig oplevelse.

Søcafeen har i de seneste par år gennemgået et generationsskifte, efter at Knud A. Ibsen i 2014 efter 33 år sagde farvel til Søcafeen og Tivoli. Nye og yngre kræfter er kommet til. Det har medført et nyt smørrebrødskort, samt at køkkenet i 2015 blev ombygget, så vi fik mulighed for også at servere varm mad. Desuden har vi fået et lille dessertkort med klassiske desserter. I 2016 blev der tilføjet flere børnemenuer til kortet for også at kunne efterkomme den store efterspørgsel fra mange af vores gæster med børn.

Det er vort ønske at udvikle Søcafeen så nænsomt som muligt for at kunne bibeholde denne lille "oase" i mange år frem i tiden.

Vi håber, at du som gæst vil føle dig velkommen og hjemme. Og vi håber, at du har lyst til at opleve den gode atmosfære og positive stemning gæst og personale imellem; en stemning der gerne skal være med til at gøre dit besøg i Tivoli til en god og glad oplevelse, der vil blive husket i lang tid bagefter. Sagt på en anden måde: Et besøg i Søcafeen altid skal være både festligt, folkeligt og fornøjeligt.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Søcafeen, næste gang du er på besøg i Tivoli.


    Restaurant, Cafe, Fairground

    Cena, Pranzo

   
          Adatto ai bambini
          Posti all'aperto
          Prenotazione NON obbligatoria


   33159102

      Pagina facebook

      Vesterbrogade 3, Copenhagen, Denmark

   
Lunedì
12:00-23:00
Martedì
12:00-23:00
Mercoledì
12:00-23:00
Giovedì
12:00-23:00
Venerdì
12:00-23:45
Sabato
12:00-23:45
Domenica
12:00-23:00



   
          


Lascia il tuo commento


Altro in zona



"I tuoi locali preferiti, in un clic"